Horsens Golfklub har taget et markant skridt mod mere effektiv og målrettet medlemskommunikation ved at vælge GLFR som deres officielle klubapp. Med GLFR Business som den centrale platform til publicering af nyheder og opdateringer har klubben fået et moderne og driftssikkert værktøj til direkte kommunikation med medlemmerne.
Allerede efter få måneders brug har 967 ud af ca. 1.200 medlemmer taget GLFR klubappen i brug – et tal, der vidner om både høj accept og appens relevans i klubbens daglige kommunikation.
Golfmanager Ronny Kert fortæller:
“Det er blevet langt nemmere for os at dele information med medlemmerne. Vi kan oprette en nyhed på få minutter, og den bliver præsenteret flot, engagerende og professionelt i appen.”

I tæt samarbejde med GLFR har klubben fået integreret GLFR appen med både hjemmesiden, Facebook og Mit Golf appen. Når en nyhed oprettes i GLFR Business, kan klubben selv vælge præcist, hvilke kanaler den skal distribueres via – som pushbesked i GLFR appen, opslag på hjemmeside, deling på Facebook eller visning i Mit Golf appen. Denne fleksible kanalstyring gør det muligt at kommunikere effektivt uden dobbeltarbejde og med et konsistent visuelt udtryk på tværs af platforme.

Ronny fremhæver, at GLFR ikke kun effektiviserer distributionen, men også styrker klubbens digitale identitet:
“Nyhederne vises i et layout, der fremstår professionelt og indbydende. Det øger opmærksomheden og gør det lettere at fange medlemmernes interesse.”
Det brugervenlige system gør det muligt for medarbejdere at reagere hurtigt, når der skal udsendes information om fx turneringer, drift, baneopdateringer eller arrangementer. GLFR fungerer således som et centralt værktøj for klubben og bidrager både til højere medlemstilfredshed og mere effektiv intern arbejdsproces.
